Velkommen

I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.

FDF Landslejr 2016 – en oplevelse rigere!

01.09.2016

Gummistøvler, regntøj, store presenninger, spader, flis i lange baner - og leg, masser af leg!


Om kredsen

FDF Grenaa har eksisteret siden 1920, og således er vi en gammel kreds med mange traditioner, historier og erfaringer. I 1923 opstod FDF Grenaa Brassband, og senere også et tambourkorps, og siden da har musikken været en stor del af FDF Grenaa. Tambourkorpset er dog ikke længere, men FDF GRBB lever i allerbedste velgående, og mødes hver tirsdag og spiller til en masse arrangementer.

I skrivende stund er vi 134 medlemmer i FDF Grenaa spændende fra 4 til 83 år fordelt på 7 klasser, en ledergruppe og et brassband.

Vores Hus ligger på Øster Allé nr. 4-6, danner ramme om alle vores aktiviteter.

Foruden vores klassearbejde har vi masser af fælles aktiviteter og arrangementer - både i kredsen og med spejderne og de andre FDFere i området.

Hvert år afholder vi to sommerlejre; én for 'de småø og en for de store. Hvert 5. år er der landslejr for 3. klasse og opefter, hvor FDfere fra hele landet samles i en stor lejr med mange tusinde mennesker - det er et kæmpesus!

Året efter Landslejren holder FDF Grenaa altid kredssommerlejr, hvor vi er afsted sammen alle sammen.

Vi har før øjeblikket plads til flere - både børn og voksne.
Ring til bestyrelsesmedlem Nikoline på 21961071, hvis du vil være med i FDF Grenaa!