Velkommen

I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.

FDF Landslejr 2016 – en oplevelse rigere!

01.09.2016

Gummistøvler, regntøj, store presenninger, spader, flis i lange baner - og leg, masser af leg!


Vikingerne kom til Grenaa!

16.01.2013
Af: Nikoline

Lørdag d. 12.01.2013 havde tre studerende fra pædagogseminariet planlagt en vikingedag, og tumlingene fik derfor besøg af et par vikinger, der skulle have hjælp til at erobre deres festplads tilbage! Det blev til en eventyrlig dag, der virkelig udfordrede vores evner til at samarbejde!


Kelterne havde besat vikingernes festplads, og vi måtte hjælp dem med at få den tilbage, men først var vi nødt til at blive til rigtige vikinger! Derfor skulle vi lave vikinge-dragter og skjolde, men inden vi kunne få våben til den store kamp, skulle vi bevise vores værd som vikinger, og derfor måtte vi ud på et togt, hvor vi samtidig skulle tjene penge til sværdene.

Derfor begav de 7 tumlinge og Nikoline sig altså ud på en farefuld færd, der bød på masser af samarbejdsopgaver, brændende master, skibe der sejlede forkert, naturquiz, ski og en laaaaaang kold gåtur! De seje tumlinge klarede selvfølgelig det hele med godt humør, og da vi havde afleveret pengene til de to vikinger og fået vores sværd, stod den på kamp mod kelterne!

Det var en hård kamp, og mange blev såret, men vi vandt, og kelterne overgav sig til sidst!

Da vi havde erobret festpladsen tilbage, skulle vi fejre vores sejr, og vi lavede derfor et rigtigt vikingemåltid, som vi spiste sammen!

Kære Jonas, Alex, Alexander, Vang, Cecilie, Sofie & Clara (og Frederikke og Sebastian) - Tak for en rigtig god dag!

Vikingehilsner Carina, Cecilia og Nikoline